Fiery Command WorkStation

Fiery Driver til Windows

Skjul eller vis navigationForrige emneNæste emneDelUdskrivPDF

Et dokument er længe om at blive udskrevet

Hvis printeren bruger unormalt lang tid på at udskrive, kan du tage nogle forholdsregler for at reducere udskrivningstiden, før du sender et udskriftsjob.

Binær kommunikation via funktionen Tagged Binary Communications Protocol (Protokol for kodet binær kommunikation) er f.eks. hurtigere end ASCII-kommunikation. Generelt er det overvejelser i forhold til portabilitet, der dikterer, hvad du overfører fra computeren med dit dokument, f.eks, skrifttyper, PostScript-headeren eller fejlhandleren. Overførsel påvirker også udskrivningstiden.

Funktionerne under fanen PostScript kan påvirke størrelsen af den genererede printerfil og dermed den tid, der kræves for at udskrive den.

Der er følgende funktioner under fanen PostScript:

  • PostScript (optimeret til hastighed) understøtter muligvis ikke alle funktionerne i netværksspoolerne fuldt ud. Brug ikke denne funktion, når du udskriver til en fil, der efterfølgende skal udskrives ved hjælp af en spooler. Hvis du har spoolingsoftware til udskrivning med funktioner som f.eks. sidevending og delvis dokumentudskrivning, kan filens portabilitet gå tabt, hvis du vælger denne funktion.

  • Udskriv oplysninger om PostScript-fejl kan gøre printeren langsommere, når der afsendes en fejlhandler med et job. Send kun en fejlhandler, hvis det er nødvendigt.

  • PostScript-sprogniveau (hvis relevant) skal være den højeste værdi, som din printer understøtter.

    Når du udskriver til en fil eller opretter en EPS-fil, som du udskriver på en anden printer, skal du kun vælge denne funktion, hvis du er sikker på, at destinationsprinteren understøtter det pågældende PostScript-sprogniveau.

  • Hvis dokumentet indeholder TrueType-skrifttyper, og du ikke har brug for udskrifter i den højeste kvalitet, skal du vælge Erstat med enhedsskrifttype i menuen Indstilling af TrueType-skrifttyper.

    Det er meget hurtigere at erstatte standard-PostScript-skrifttyper med TrueType-skrifttyper end at sende TrueType-skrifttyperne. Brug kun denne funktioner, hvis du har problemer med de indbyggede printerskrifttyper.